GentleJazz.dk består af Peter Wassard, saxofoner og klarinet, Karsten Odd Jensen guitar, Gert Hemmingsen, kontrabas/Silent Bass og Peter Bojsen, trommer og perkussion.

Vi har hver især spillet i mange forskellige grupper og har haft spillejobs i alle tænkelige sammenhænge – jazzklubber, friluftskoncerter, firmareceptioner, bryllupper og runde fødselsdage, endda ved særarrangementer såsom underholdning på en turbåd i Københavns Havn.

 

Jeanett Krüger | vocal

Jeanett Krüger er en markant og erfaren sangerinde, som har været aktiv på den danske musikscene siden omkring 1980. Hun er især kendt for sit arbejde inden for jazz og underholdningsmusik. Hun startede i den berømte promenadepavillon i Tivoli sammen med Svend Nicolaisens orkester, og hun har optrådt ved arrangementer som Copenhagen Jazz Festival. Hun har også deltaget i store gospel-turnéer med navne som Stig Rossen og Lillian Boutté, og hun har optrådt i tv-programmer og medvirket på forskellige musikudgivelser.

Peter Wassard | tenorsax, altsax og klarinet

Peter blev medlem af et jazzband første gang som 14-årig. Har siden spillet i en række orkestre i stilarter fra traditionel jazz over swing, latin og funk til optræden som gæst i rockbands.Swing og latin er det, der ligger hjertet nærmest, men gode melodier og musik som swinger er det, der giver musik kvalitet uanset stilart.
Peter bor i Sletten/Humlebæk.

 

Karsten Odd Jensen | guitar

Karsten har spillet blues siden han var meget ung og opdagede jazzguitaren og de spændende jazzakkorder i slutningen af 70’erne. I 80’erne var han stærkt inspireret af den danske musiker og komponist John Tchicai, som arrangerede internationale free-form jazz-workshops på Kunsthøjskolen i Holbæk. Karsten har spillet i både større og mindre grupper og i mange forskellige stilarter. I GentleJazz breder han et skridsikkert swing og bossa nova akkord-tæppe ud under solisten. Karsten bor i Hørsholm.

Gert Hemmingsen | kontrabas / Silent Bass

Gert har spillet jazz siden gymnasietiden i sidste halvdel af 1960’rne. Efter ingeniørstudier, familiedannelse og udlandsophold genoptog han jazzen, da han flyttede til Hørsholm i 1983 og begyndte at spille kontrabas i et lokalt jazz-orkester. Herudover har han optrådt på gæstevisit i forskellige andre jazzgrupper. I GentleJazz lægger han et solidt, rytmisk fundament under de musikalske udfoldelser, hvor kontrabassen på det seneste er afløst ef en Yamaha Silent Bass. Gert bor i Hørsholm.

Peter Bojsen | trommer og percussion

Peter Bojsen har spillet trommer og percussion i ca. 40 år med mange forskellige musikere og er uddannet hos den legendariske janitshar Bent Lylloff oa. privatlærere samt ved 2 års studie-ophold i Los Angeles. Han har også selv undervist masser af vakse børn, unge og voksne i trommespil og rytmik. Har udover jazzen også gjort sig i genrerne blues, rock, soul, disco, fusion. Peter bor i Kokkedal.

 

 

Loading