GentleJazz på jobs – galleri

Jazz Cruise  i Københavns havn den 30. juni 2022

Musikalsk underholdning på en turbåd i Københavns havn ved et privat firmaarrangement. Byen summede af liv med tilskuere til starten af Tour de France og Copenhagen Jazz Festival, og der var glade mennesker på alle de brygger og moler, båden sejlede forbi. Lidt af en udfordring at transportere musikinstrumenter og gear med tog og metro gennem byen til båden ved Gammel Strand.

Fødselsdagsfest i Oplevelsescenter Nyvang den 18. juni 2022

Spillede til privat fødselsdagsfest i Oplevelsescenter Nyvang (tidligere Andelslandsbyen Nyvang) ved Holbæk.

Udendørs koncert på Frederiksberg den 1. juni 2022

Spillede til en reception i en have på Frederiksberg i anledning af en dobbelt boglancering: Bjørn Harvig udgav bogen ‘Den yderste grænse’ baseret på hans podcastserie om en række opdagelsesrejsende og eventyrere, lavet for Nationalmuseet, samtidig med at hans far, Steen Harvig, udgav sin 15. kriminalroman, ‘Det sidste vidne’.

Fredagsjazz på Karen Blixen Museum i Rungsted, 11. februar 2022 Spillede til fredagsjazz i Karen Blixen Museum. Dejligt at spille for et lydhørt publikum i de hyggelige omgivelser i Madam Carlsens Cafe&Bistro.

Eventyrernes Klub i Nyhavn, 18. november 2021

GentleJazz spillede som trio til en reception afholdt i Eventyrernes Klub i deres domicil i et gammelt pakhus i Nyhavn 53. Orkestret var stillet op i klubbens mødelokale omgivet af eksotiske klenodier og med det legendariske ’Runde Bord’, hvor klubbens medlemmer mødes for at udveksle skrøner og røverhistorier om usædvanlige rejseoplevelser, og hvor navnene på alle medlemmer er indgraveret.

  Fotos af orkestret i aktion i klubbens lokaler må desværre ikke offentliggøres – kun dette foto af Karsten, Peter og Gert siddende foran polarforskeren Peter Freuchen (1886-1957), som stiftede Eventyrernes Klub i 1938.

80-års fødselsdag i Kokkedal, 6. august 2021

Omgivet af eksotiske jagttrofæer på alle væggene – nedlagt og hjembragt af værten – spillede vi til en 80-års fødselsdagsmiddag for 80 gæster – venner, familie og forretningsforbindelser. Festen blev afholdt på værtens store lystgård på Avderødvej i Kokkedal. ‘

Hemingway Club Hørsholm-Mandag, 7. oktober 2019

GentleJazz underholdt som trio, da Hemingway Club Hørsholm-Mandag fejrede 4-års fødselsdag i Hørsholm Sognegård.

 

 286 total views,  1 views today